Her må en tirsdag gerne føles lidt som weekend
Hver anden tirsdag (lige uger) kl. 18
Hverdagen på Gaarden er vores uformelle aften på Essens Gaarden, en restaurant på landet mellem Frederikshavn og Sæby.
Her er god mad, hygge og tid omkring bordet i centrum.
Konceptet er kendt fra TV 2-programmet Sæt pris på Danmark, som besøgte Essens Gaarden i 2023.
I køkkenet tager vi udgangspunkt i en klassisk ret og giver den vores egen fortolkning. Vi følger sæsonen og bruger råvarer fra vores egen køkkenhave,
så vidt det er muligt. Retten kan byde på både grøntsager, fisk og kød.
Maden kommer på bordet, og der er nok af den. Du kan spise dig mæt, nyde aftenen og blive siddende lidt længere.
Vi har et godt udvalg af drikkevarer, som kan tilkøbes, og har du lyst til at slutte med dessert, er der selvfølgelig også mulighed for det.
I vores restaurant er der hyggeligt både sommer og vinter. Når vejret er godt, rykker vi ud i gårdhaven mellem blomster og sommerfugle.
I de kolde måneder tænder vi op i brændeovnen i vores hyggelige stuer.
Her dækker vi bord med ”mormors” stel, som vi gennem tiden har fået foræret af nogle af vores gæster.
Det giver bordene deres helt eget udtryk og passer godt til den uhøjtidelige stemning på Gaarden.
Hverdagen på Gaarden er til jer, der har lyst til en hyggelig middag på landet mellem Frederikshavn og Sæby.
Tag vennerne eller familien med og lad os sørge for maden.
Pris pr. pers. 265,-
Vi starter kl. 18:00. Vi glæder os til at se jer!
- +45 2329 1088
- restaurantessens@gmail.com